Domino
27. May 2008 09:12, Penpal
en dag
tog jeg
fløjlshandsken af
og bukserne
som lændeklædefordækte
løgne
i nervøs velour
samlede mit mod
i sindrige bunker
og flammestak
min passive fejheds
kroniske rekyl
skreg op
og bad
om straffen
udmålt
i simplistisk
afmålte ord
tog hånden
og spændingsbæltet
til hjælp
i lyksalig
sommerleg
famlende nøgenhed
og
svimlende mørke
på vej
mod min armods
sidste sveddryppende
lås
Kommentarer
Skriv en kommentar
Links til dette indlæg
- http://www.google.com/search?hl=en&newwindow=1&q=Skriv+en... (19. Jan 2010)
- http://www.google.dk/search?hl=da&rlz=1C1CHMA_daDK318DK31... (19. Jan 2010)
- http://www.google.com/search?hl=en&newwindow=1&q=site:htt... (19. Jan 2010)
- http://www.google.com/search?hl=en&newwindow=1&q=site:htt... (19. Jan 2010)
- http://www.bing.com/search?q=penpal (19. Jan 2010)
- http://www.google.dk/search?hl=da&q=ur+domino&btnG=S%C3%B... (19. Jan 2010)
- http://search.live.com/results.aspx?q=post6556 (19. Jan 2010)
- http://www.google.dk/search?hl=da&q=tog+%2B+brikker+%2B+d... (19. Jan 2010)
- http://penpal.xtrablog.dk (19. Jan 2010)
- http://search.live.com/results.aspx?q=penpal (19. Jan 2010)
- http://www.penpal.xtrablog.dk/ (19. Jan 2010)
- http://buero.wordpress.com (19. Jan 2010)
27. May 2008 09:24
Kære Penpal
Du skriver så smukt og medrivende, at jeg får gåsehud. Dine ord går gennem marv og ben. Musikken forresten også, ikke at forglemme. Tak for mange smukke ord og tanker.
Varme og venlige tanker fra Frk.Himmelblå
27. May 2008 09:31
@Himmelblå. Mange tak ;)
27. May 2008 13:15
SWAM! PANG! DOING! WUSH! SLAM! DUNK! :-)
27. May 2008 13:19
@beo :)
27. May 2008 16:40
Og her fra det neutrale hjørne på ringsiden, ser man tydeligt Penpal går indover, mens han med left upper hook ta'r teten. Han danser som en bi, stikker som en sommerfugl og giver mig en masse mindelser om Ali, mens den gamle gut var på sit højeste. Med en trekvart nelson banker han den tydeligt vigende modstander i gulvet. Dommeren danser rundt om de to opponenter, og ... og ...
Nu stopper dommeren kampen. Penpal sendes til neutralt hjørne, mens hans let konfuse modstander sidder på kanvas'en. Hans let forvirrede udtryk er uændret, da dommeren løfter hånden ... Og ... Og ... Nu begynder dommeren at tælle.
1 ... 2 ...
Modstanderen gør tegn til at løfte sig fra gulvet, men falder sammen.
3 ...
Han ser lettere forvirret udover forsamlingen.
4 ... 5 ...
Publikumer begyndt at tælle med.
6 ... 7 ... 8 ...
Modstanderen falder sammen igen.
9 ...
Og ... Og ... Nej, ikke alligevel ...
10 ...
Og vi har en vinder. Dommeren løfter Penpals arm. Jublen bryder løs fra ringsiden ...
;O)
27. May 2008 20:35
Jeg va der. Blandt det publikum, der overværede kampen som WW beskriver.
Jeg så dig komme. Se. Og sejre.
Min jubel vil ingen ende tage...
Knus
27. May 2008 21:18
@ww & silhuet. Sjovt at i ser det som en kamp. Og så egentlig alligevel ikke ;)
27. May 2008 22:22
En følelsesmæssig kraftanstrengelse sniger sig fra din sjæl ud gennem dine ord..
tak.
27. May 2008 22:42
Du kan næppe være i tvivl om min begejstring også for disse ord.
Kraftanstrengelsen og viljen er svært tiltalende.
Men jeg snubler lidt over titlen.
Har du lyst til at uddybe Domino? Er det effekten eller hvad overser jeg?
28. May 2008 08:28
@Fru snart Kjeldsen :) Selv tak og god vind ;)
28. May 2008 08:30
@bitten. Jeg er altid i tvivl om andres holdninger til mine tekster. Denne her bliver nok en af mine personlige favoritter af flere årsager. Fordi jeg ikke selv kan gennemskue den helt. Fordi den leger med sin ophavsmand. Fordi den stiller sindrige brikker op, jeg ikke kan se bagsiden af, selvom jeg vælter hver eneste en.
Du har ikke overset noget. Det er i virkeligheden nok mig.
28. May 2008 11:37
Nååååh, det er lissom når jeg skriver følsomme floromvundne kærlighedsdigte.
Så tror mange læsere straks at jeg er med i det.
Tsk, tsk, tsk...det er jo bare blænd-, hånd- og værktøj.
;-)
28. May 2008 11:52
@beo. Ja, jeg har jo ikke meget med det at gøre. Ordene var der allerede. Jeg har bare taget dem ned og i brug ;)
29. May 2008 18:51
Er kærlighed da ikke en kamp? Eller er der kuns fordi jeg voksede op med minnesangere, ridderspil og troubadourer, at min tanke er som så? Og som følge deraf forventer, at man skal springe op på sin hvide hest, ride ud til nærmeste drage, banke det stakkels kræ gul og blå, hvorefter dens surt sammenskrabede skat slæbes hjem til det hvide slot, på højen tinde, og høvisk lægges for den attråedes fødder?
Eller er det måske mr. Alfa-han-abe, der hvisker i min øresnegl, at kvinder beundrer mænd med mod, initiativ, selvstændighed og ansvarlighed?
Humor og intelligens er måske in, men ur-aben nede bag hypothalamus forsvarer territorier. Det kræver ikke klogskab og socialitet, men snuhed og styrke.
... Det er først mennesket, der giver plads og tænker.
Eller var det fordi jeg tænkte på livets kamp, hvor hver dag kræver en indsats, også parforholdet, der i sin quintessens, er den logiske fortsættelse af kærligheden?
Eller blev jeg inspireret af to ting: Det at smide fløjlshandsken, og Beos sonoficerede kommentar, der gav mindelser om en gedigen boksekamp?
Eller så jeg, at Livets Kamp involverer mange elementer? Ej blot sejren og triumfen. Men også nederlaget og skuffelsen. Alt hvad, der bringer os videre, giver os og lærer os livet?
Eller ville jeg blot give en hyldest, uberørt af dybde, men fyldt med godmodig anerkendelse? En anerkendelse af en sejr, som der ligger i et godt digt?
Eller måske det altsammen? Et menneske er ikke et entydigt fænomen, men en sammensat entitet, skabt og formet af tiden, livet, generne og alt det andet.